Nordjyllands Politi fandt torsdag aluminiumspulver og kunstgødning i en forladt industribygning i Aalborg. Blandes de to stoffer, kan de muligvis være eksplosive.
- Vi har mistanke om, at det kan bruges til at fremstille sprængstof, siger vagtchef Søren Pejtersen, Nordjyllands Politi.
Efter fundet af aluminiumspulveret i en 200 liter olietønde gennemgik politiet sammen med Beredskabscentret den nedlagte industriejendom og fandt yderligere noget kunstgødning.
Umiddelbart har politiet ikke indtryk af, at der ligger noget kriminelt bag fundet. Sandsynligvis er der tale om efterladenskaber fra den tidligere industri i bygningen og noget, der har stået der i længere tid.
Ifølge Søren Pejtersen sender Beredskabsstyrelsen fredag aluminiumspulveret til laboratorieundersøgelse for at fastslå dets kemiske sammensætning, og dermed hvor farligt stoffet er.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker