Fundet død efter spring fra Storstrømsbroen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nu identificeret det lig, der lørdag blev fundet skyllet i land på Agersø ved Skælskør, skriver bt.dk.

Der har været spekulationer fremme om, at der skulle være tale om den savnede efterskolelærer Michael Jørgensen, der forsvandt i forbindelse med den store ulykke på Præstø Fjord.
 
Men nu viser det sig, at der er tale om en 56-årig mand fra Næstved-området, som ifølge politiet sandsynligvis tog sit eget liv ved at springe ud fra Storstrømsbroen kort før jul.

Ifølge bt.dk havde manden efterladt sin bil på broen, og i hans hjem fandt politiet et afskedsbrev. Politiet er derfor ret overbeviste om, at der ikke ligger nogen forbrydelse bag mandens død.

Et lig, der i weekenden skyllede i land på Agersø ved Skælskør, er nu blevet identificeret. Politiet formoder, at den afdøde begik selvmord ved at springe ud fra Storstrømsbroen.

Offentliggjort Sidst opdateret