Fup-beskeder: Svindlere udgiver sig for at være fra politiet
Svindlere sender i øjeblikket sms'er rundt, hvor de udgiver sig for at være fra politiet og opfordrer folk til at uploade deres nøglekort i et forsøg på at lokke personlige oplysninger fra folk. Men hverken politiet eller andre myndigheder vil nogensinde bede om et billede af et nøglekort. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er i øjeblikket sms'er i omløb, hvor afsender udgiver sig for at være fra Rigspolitiet og DigitalPost.
Rigspolitiet advarer tirsdag mod fup-beskeder, hvor afsenderen udgiver sig for at være fra DigitalPost og Rigspolitiet.
I en pressemeddelelse fortæller Rigspolitiet, at flere borgere har modtaget falske sms'er fra DigitalPost med besked om, at Rigspolitiet har sendt dem post.
Desuden fremgår det af sms'en, at man skal logge på hjemmesiden rigspolitiet.com med NemID og uploade et billede af sit nøglekort.
- Lad være med det. Der er tale om en falsk hjemmeside og et forsøg på phishing, hvor bagmænd forsøger at franarre dig personoplysninger, lyder advarslen fra Rigspolitiet.
Politiets rigtige hjemmeside hedder politi.dk. Hverken politiet eller andre myndigheder vil nogensinde bede om et billede af et nøglekort.
Ifølge Rigspolitiet er der også falske sms'er, der henviser til nemid.org, i omløb.
Hvis man modtager beskeden, skal man ignorere den. Har man allerede indsendt et billede af nøglekortet, skal man få spærret sit NemID med det samme.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker