Fup på Facebook om abortmodstander
Et manipuleret foto af en ung abortmodstander bliver nu en opgave for politiet.
Billedet er blevet lagt ud på Facebook. Det skal forestille en reklame for foreningen Retten til Liv og ser ud til at være anbragt på en bus.
På fotografiet ses en smilende ung mand placere et af de omdiskuterede hvide kors, og han citeres for følgende ord: "Hvis du bliver voldtaget, du kun gravid, hvis du nyder det."
Udtalelsen og reklamen er et falsum, og foreningen Retten til Liv har modtaget en stribe vrede henvendelser.
Derfor har foreningen nu anmeldt sagen til Østjyllands Politi for æreskrænkelse og bagvaskelse.
Det er især sket af hensyn til den unge mand på fotografiet, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Foreningen, der er imod abortlovgivningen i Danmark, falder fup-fotoet for en smædekampagne.
For nylig vakte det en del debat, da foreningen opstillede 16.000 hvide trækors på en mark ved Hedensted. De skulle symbolisere det antal aborter, som foretages hvert år i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker