Fyldt personbil rullede rundt på motorvej
Fire personer blev torsdag aften bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter de kørte galt i en bil ved nedkørslen fra Motorring 3 til Holbækmotorvejen på den københavnske vestegn.
Her kom bilen ud i rabatten, væltede rundt og landede på taget.
- Der har formentlig være noget fedtet føre. Der har været lidt fugtigt derude på vejen, siger vagtchef Torben Wittendorff fra Københavns Vestegns Politi.
Ifølge ordensmagten er svinget meget skarpt, og uheldet kan muligvis skyldes, at føreren har haft for meget fart på.
I bilen var tre voksne og en dreng på 8-10 år samt to store hunde i transportbure. De fire personer er ikke i livsfare, men alle er bragt til Rigshospitalet.
- De har fået nogle skrammer, men ingen brækkede arme og ben, fortæller Torben Wittendorff.
De to hunde er kørt til dyrehospitalet for at blive tjekket for eventuelle skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde