Fynbo dræbt på motorvej med kæreste og barn i bilen
Et harmonikasammenstød ved Skanderborg har fredag eftermiddag kostet en mand fra Fyn livet.
En 51-årig mand fra Fyn har fredag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke på motorvejen syd for Skanderborg.
I mandens bil sad også hans kæreste og et barn. De er begge kommet til skade, men tilsyneladende er det ikke alvorligt. Det samme er angiveligt status hos en kvinde, hvis bil ligeledes var involveret i ulykken.
Det oplyser Jørn Bystrup, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Ifølge ham skete ulykken kort før klokken 16 på Østjyske Motorvej syd for Skanderborg i nordgående retning.
- Der er tale om fire biler, som formentlig rammer bagenden af køen efter en anden ulykke, siger Jørn Bystrup.
Sent fredag eftermiddag er de nærmere omstændigheder ved ulykken endnu ikke klarlagt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned