Fyns Politi: 40-årig har erkendt sexovergreb
Foto: Sonny Munk Carlsen /Scanpix
Sonny Munk Carlsen /Scanpix
En 40-årig mand - der i forvejen siden tirsdag har siddet fængslet i en stor sag om fremstilling af kemikalier - har erkendt, at det er ham, der også står bag sexovergreb på to små piger på Fyn.
Det oplyser vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi til Ritzau.
- Han er i dag blevet foreholdt sigtelserne (om sexkrænkelserne, red.). Her hører vi ham om hans stillingtagen, og her erkender han, siger Henrik Justesen.
Spørgsmål: Har han givet nogen nærmere forklaring på sexkrænkelserne?
- Nej, det er en afhøring, vi er i gang med at få i øjeblikket, og der er meget efterforskning endnu, siger han.
Politiet har siden efteråret jagtet den sexkrænker, der står bag bortførelser og efterfølgende krænkelser mod to små piger på 10 og 11 år.
Men selv efter mere end 2000 henvendelser i sagen og hundredvis af dna-prøver via såkaldte mundskrab har efterforskerne altså hidtil løbet panden mod en mur.
Spørgsmål: Var I på sporet af manden i forvejen?
- Nej, det er ransagningen, der godtgør det, siger Henrik Justesen med henvisning til, at man under ransagningen af mandens hjemmelavede kemikalielaboratorium i Odense fandt en rygsæk med blandt andet strips og en halsedise.
- Vi har været åben over for alt, hvad der har rørt sig. Også her, hvor vi pludselig under en ransagning i en helt anden sag her finder en rygsæk, hvor der er nogle ting i, der kunne indikere, han kunne være overfaldsmanden, siger han.
Spørgsmål: Har I talt med ham før i forbindelse med de mange mundskrab eller andet i krænker-sagen?
- Nej, det har vi ikke. Vi har ikke været på sporet af ham, siger Henrik Justesen.
De to piger på 11 og 10 år blev sidste efterår samlet op af en mand i en bil og udsat for seksuelle overgreb i henholdsvis Øster Skerninge og Refsvindinge på Fyn.
Den 40-årige mand blev tirsdag varetægtsfængslet i en sag om fund af kemiske stoffer i Skibshuskvarteret i Odense i forbindelse med en mindre brand.
Derfor sker der ingen fremstilling af manden i forbindelse med sexkrænkelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie