Fyns Politi har blitzet seks vanvidsbilister på en måned
Fyns Politis ATK-kameraer har fanget seks vanvidsbilister den seneste måned. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Seks personer er taget i at køre mere end dobbelt så hurtigt den seneste måned på Fyn. De mister kørekortet.
Seks bilister er i løbet af den seneste måned blevet taget med en al for høj fart i Odense og Søndersø på Fyn.
Fyns Politi har således blitzet seks vanvidsbilister, der kørte mere end dobbelt så hurtigt som det tilladte, i fartkontroller den seneste måned.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Bilisterne har alle kørt over 100 kilometer i timen på strækninger, hvor man kun måtte køre 50 kilometer i timen.
To er taget på Havnegade i Odense, to på Østerbro i Odense og to på Maderupvej i Søndersø. Den hurtigste blev taget med 113 kilometer i timen den 18. december kort før klokken 21 på Østerbro i Odense.
- Vi synes, det er voldsomt, at vi i løbet af så relativt kort tid har målt hele seks bilister, der midt i bymæssig bebyggelse kører så meget for hurtigt.
- Vi ved jo desværre, at det kan koste liv, når der bliver kørt så stærkt. Der skal bare så uendelig lidt til, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi i meddelelsen.
De seks bilister kan hver se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 6000 kroner.
Ifølge Fyns Politi har der over nogle måneder været særlige udfordringer med vanvidskørsel i Odense, og derfor er der ekstra fokus på det. Men politiet fortaget fartmålinger i hele politikredsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker