Fyns Politi: Mand dræber kvinde i Otterup og begår selvmord
To personer blev tirsdag fundet døde i Otterup på Fyn, og politiet kan onsdag konstatere, at den ene er dræbt.
Det er ifølge politiet et drab og et selvmord, som er gået forud for, at en kvinde og en mand tirsdag blev fundet døde i deres hjem på Nordfyn.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse onsdag.
De to personer blev tirsdag fundet døde på en adresse i Otterup.
Siden er de blevet identificeret, og der er ifølge politiet tale om en 73-årig kvinde og en 77-årig mand, som begge boede på adressen.
- En obduktion har nu klarlagt, at den 73-årige kvinde er blevet dræbt, skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen.
- Det er politiets opfattelse på baggrund af den samlede efterforskning, at det er den 77-årige mand, der har dræbt den 73-årige kvinde, og som efterfølgende har begået selvmord, lyder det videre.
Manden og kvinden var ifølge avisen gift og boede sammen i en villa på Bøgevej.
Politiet fik anmeldelsen om, at manden og kvinden var fundet døde tirsdag klokken 16.31. Men det vides ikke, hvornår drabet er sket.
Anmeldelsen kom, da en person ringede til alarmcentralen og fortalte om fundet af de to livløse personer. De blev efterfølgende identificeret som beboere i huset.
Det er politiets opfattelse, at der ikke er andre implicerede i sagen. Det fremgår ikke, hvem der fandt manden og kvinden.
De pårørende er blevet underrettet. Politiet ønsker ikke at sige mere om sagen for nuværende.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned