Fynsk firma får bøde for arbejdsulykke
En fynsk virksomhed gav ingen ordentlige instruktioner til de ansatte på forhånd, og derfor straffes den med en bøde på 40.000 kroner, fordi en ansat kom alvorligt til skade.
Østre Landsret har netop afsagt dommen, som ændrer resultatet fra byretten, der frifandt Sem Stålindustri A/S.
Ulykken skete i august 2010 i Søndersø.
Nogle reoler skulle tages ned. I den forbindelse stod en medarbejder i tre meters højde på en palle, som var anbragt på gaflerne af en truck.
Men under nedsænkningen fik manden fingrene i klemme mellem gaffelslæden og trucktårnet og kom alvorligt til skade.
Landsretten noterer dels, at den tilskadekomne ikke var blevet instrueret om, hvordan arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Og dels at en sakselift kunne have været brugt i stedet for den risikable metode. Derfor findes Sem Stålindustri A/S skyldig.
I november sidste år placerede byretten ansvaret på den tilskadekomne og en kollega.
Begge har truckcertifikat og vidste derfor, at det ikke var en forsvarlig fremgangsmåde. De valgte den nemme løsning, mente byretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker