Fynsk handelsmand får bøde for at skilte med kongekrone
En fynsk forhandler af brugskunst og boliginteriør skal ryste op med 3000 kroner for at have brugt den lukkede kongekrone i markedsføringen. Det royale symbol er forbeholdt staten og kongehuset. Foto: Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau
Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau
Bøde på vej til fynsk handelsmand og driftsselskab for at have skiltet med royalt symbol i markedsføringen.
En fynsk forhandler af brugskunst og boliginteriør skal til lommerne og betale 3000 kroner i bøde for uretmæssigt at have benyttet den lukkede kongekrone i markedsføringen.
Det oplyser Retten i Odense.
Både den daglige leder og selskabet bag virksomheden idømmes en bøde på hver 3000 kroner.
Bøden falder, fordi man ifølge rettens vurdering forsætligt har brugt den lukkede kongekrone i markedsføringen i perioden fra maj 2015 til maj 2016.
Den lukkede kongekrone er forbeholdt staten og kongehuset.
Den retsstridige brug af det royale symbol er ifølge anklageskriftet sket på virksomhedens hjemmeside, på butiksskilte og i annoncer i forbindelse med markedsføring.
Dommen er en udeblivelsesdom. Det vil sige, at de tiltalte - den daglige leder og driftsselskabet - ikke mødte op i retten.
Parternes advokat, Peter Martin Blinkenberg, oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.
I december sidste år blev en jysk kroejer idømt en tilsvarende bøde for at have skiltet med den lukkede kongekrone.
Kroen - Grønhøj Kro ved Karup - var tidligere en såkaldt kongeligt privilegeret kro.
Kroejeren gjorde gældende, at der var kulturhistoriske grunde, som talte for, at kroen kunne benytte kongekronen på skilte og i markedsføringen.
Sagen vakte opsigt på Christiansborg, og et politisk flertal vedtog før sommerferien en lovændring.
Kroer, foreninger og virksomheder kan nu søge Rigsarkivet om tilladelse til at anvende den lukkede kongekrone.
Anvendelsen af kongekronen skal dog kunne begrundes historisk.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker