Fynsk motorvej er åben igen efter stenkast
Natten til lørdag blev en sten kastet ned på den Fynske Motorvej. Ingen kom til skade. Sidste år blev en tysk kvinde dræbt og hendes mand invalideret for livet, da deres bil blev ramt af en betonklods. Foto: Free/Www.colourbox.com/arkiv
Free/Www.colourbox.com/arkiv
Motorvej var lørdag afspærret i nogle timer, mens politiet efterforskede et stenkast fra en bro.
Den Fynske Motorvej var lørdag morgen og formiddag spærret i østlig retning mellem Odense V og Odense SV, efter at der var kastet en sten ned fra en bro over den.
Motorvejen blev spærret tidligt lørdag morgen på grund af politiets efterforskning, men kort før klokken 11.00 er den blevet åbnet igen.
Klokken 03.09 natten til lørdag fik politiet en anmeldelse fra en bilist, som havde været tæt på at køre ind i en sten, som var kastet ned fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.
Bilisten nåede at undvige stenen, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse lørdag morgen.
Kort efter fik en lastbil mindre skader, da den ramte stenen.
Politiet var natten til fredag ude at undersøge stedet, og lørdag morgen genoptog man undersøgelserne.
- Undersøgelserne vil pågå nogle timer endnu, skrev politiet kort efter klokken 09.00.
Kort før klokken 11.00 er motorvejen som nævnt åben igen.
- Vi er færdige på selve motorvejen, men er stadig i gang på broen, fortæller vagtchef Anders Therkelsen.
Lørdag formiddag er ingen anholdt i forbindelse med stenkastet, og politiet vil gerne høre fra vidner, som har befundet sig på motorvejen eller ved Spedsbjergvej og Blommelyst ved 03-tiden natten til lørdag.
For godt et år siden blev en tysk kvinde dræbt og hendes mand invalideret for livet, da familiens bil blev ramt af en betonklods, som blev kastet ned fra en motorvejsbro på Fyn.
Trods en intens efterforskning er det ikke lykkedes politiet at finde frem til gerningsmændene.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde