Fynsk motorvej spærret i flere timer efter stenkast fra bro
To biler blev beskadiget, da en eller flere gerningsmænd kastede sten ned på Fynske Motorvej fra en motorvejsbro natten til onsdag. Foto: /ritzau/Olufson Jonas/arkiv
/ritzau/Olufson Jonas/arkiv
To biler er blevet ramt af sten ved en motorvejsbro ved Odense. Motorvej måtte lukkes i flere timer.
Fynske Motorvej var natten til onsdag spærret i flere timer mellem afkørsel 53 og 54 omkring Odense.
Det skyldtes, at en eller flere gerningsmænd havde kastet sten ned på motorvejen fra en bro.
Det oplyser Torben Jakobsen, vagthavende ved Fyns Politi.
- Der er blevet kastet sten fra en motorvejsbro, og derfor har vi valgt at spærre motorvejen i begge retninger, sagde Torben Jakobsen natten til onsdag.
Motorvejen blev genåbnet helt for trafik i begge retninger tidligt onsdag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Ingen personer er kommet til skade, men to biler er blevet beskadiget ved episoden.
- Det er sten, som er kastet ned på vejen, som bilerne er kørt ind i. Den ene bilist så stenen blive kastet, men kunne ikke nå at undvige, oplyser Torben Jakobsen.
Fyns Politi sendte natten til onsdag flere patruljer til stedet, hvor de afhørte vidner til episoden.
Torben Jakobsen kan foreløbig ikke sige mere om eventuelle mistænkte i sagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde