Fynsk sexkrænker står bag begge overfald
Politiet har nu fået svar på undersøgelserne af dna-sporene fra gerningsmanden i forbindelse med de to seksuelle overgreb på to små piger på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.
Politiet kan derfor slå endeligt fast, at der er tale om den samme gerningsmand.
- Selv om vi jo hele tiden haft en klar formodning om, at det er den samme gerningsmand, der har begået de to overgreb, så er det først nu, vi har fået visheden, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, der leder efterforskningen.
Mandag fastslog Fyns Politi, at gerningsmandens dna-profil ikke findes i politiets register. Derfor trækker politiet dna-prøver fra alle ved et såkaldt mundskrab, der bliver afhørt i sagen, og som af en eller anden grund ikke har et fuldstændigt sikkert alibi.
-Det betyder, at vi hurtigt kan udelukke personer fra at være under mistanke i sagen. Det er godt både for den enkelte og for politiets arbejde, siger Henrik Justesen, der nu på fjerde uge står i spidsen for efterforskningen.
-Det er lang tid, og det er jo tydeligt, at det er en sag, der fylder rigtig meget både hos børn og voksne, siger Henrik Justesen.
- Derfor arbejder vi på højtryk for at finde gerningsmanden. I dag er vi kommet endnu et skridt på vejen, fordi vi nu med sikkerhed kan sige, at vi leder efter én gerningsmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned