Fynsk villaejer fandt giftig skorpion i gammel parasol
Mystisk skorpion er dukket op i fynsk villakvarter. Den kan dræbe børn og ældre, men ikke raske voksne.
En villaejer i Næsby ved Odense fandt onsdag en skorpion i en parasol i sit haveskur, skriver TV2 Fyn. Der er efter alt at dømme tale om en giftig skorpion.
Terrariet i Vissenbjerg har fået skorpionen indleveret, og her fortæller chefdyrepasser Jonas Caspersen, at man først antog, at der var tale om en skorpion af arten almindelig gul skorpion.
- Nu har vi haft den til en ekspert i Norge ved et universitet deroppe, og han mener, at det er en lidt anderledes art. De minder så pokkers meget om hinanden, og det her er sådan et ungdyr, hvor det er forholdsvist svært at se, siger Jonas Caspersen.
Har den norske skorpionekspert ret, er der tale om en giftig lille fyr. Dens stik lægger dog ikke raske voksne i graven.
- Den kan selvfølgelig være dødbringende for børn og ældre, og man vil få et smertefuldt stik. Men almindeligt sunde og raske mennesker vil ikke dø af det, fortæller chefdyrepasseren.
Skorpionen lever ikke frit i Danmark, og derfor er det ifølge Jonas Caspersen noget af et mysterium, hvor den kommer fra.
Skorpionen vil foreløbig frem til lørdag kunne ses på Terrariet i Vissenbjerg.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet