Fynske røvere fik fem minutter på fri fod
Det var ikke mange minutter på fri fod, to unge mænd fik, efter at de lidt i seks fredag aften røvede en nærbutik på Blækhatten 15 i Odense.
De to 17-årige kom ind i Tornbjerg Nærbutik, og med en pistol truede de sig til kassebeholdningen, hvorefter de flygtede på en knallert.
- Så vil skæbnen, at vi har en patruljevogn lige i nærheden og som ser knallerten. Så har vi en eftersættelse, og knallerten bliver bragt til standsning. Der går vel i alt fem-ti minutter, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi i Odense.
De to mænd havde ikke pistolen på sig og vil ikke sige, hvor de har gjort af den, oplyser han.
- Men de har så godt som erkendt, at det er dem, der har lavet røveriet, men det er jo også svært at løbe fra det, når man stadig har det tøj på, som man optræder i på nærbutikkens overvågningskameraer, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub