Fyrværker Ole Olsen er dybt berørt over, at der natten til lørdag blev begået indbrud på hans fyrværkerifabrik Nordlyset på Saltougvej ved Pederstrup. Der er stjålet 512 luftbombe - nogle kalder det krysantemumbomber - og de er alle livsfarlige i ukyndige hænder.
- Tanken om at nogen skulle komme til skade, er ikke til at bære, siger Ole Olsen, der opdagede tyveriet ved 7-tiden lørdag morgen. Han føler sig overbevist om, at tyvene har kendskab til fabrikken, der ligger bag et nedlagt husmandssted.
- De har opbrudt en låge i hegnet, har knust sensoren der tænder alt udelys ved bevægelser, og har derefter blandt mange døre valgt netop ståldøren ind til fyrværkerilageret. Den er brudt op med kraftigt værktøj, fortæller Ole Olsen, der straks alarmerede politiet.
I lagerrummet er cirka 25 kasser med de kuglerunde luftbomber stjålet, mens andet ikke er rørt. Tyvenes bil har hele tiden stået på Saltougvej uden for ejendommen, idet lågen i indkørslen ikke var brækket op. Hvis nogen har bemærket biler på vejen i nat, vil politiet gerne have besked på telefon 114
Fyrværker Ole Olsen advarer folk mod at købe bomberne, hvis de bliver tilbudt. Det var bomber af samme type, men mindre, der under en brand i et ikke-godkendt fyrværkerilager i Sandby 28. februar 2005 eksplodere og jævnede en hel bygning med jorden. En person blev alvorligt kvæstet.
- Bomberne er ikke til at spøge med, fastslår Ole Olsen, der nu vil øge sikringen af fabrikken i de kommende dage for at undgå, at andre får "gode ideer".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde