Fyrværkeri på genbrugsplads måtte sprænges væk
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte mandag tilkalde forsvarets bomberyddere til en genbrugsplads i Næstved på grund af eksplosionsfare i en tønde med fyrværkeri.
Det oplyser vagtchef Ehm Christensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Personalet opdagede, at en tønde med kasseret fyrværkeri var begyndt at bule ud, og der opstod frygt for, at den skulle eksplodere, siger Ehm Christensen.
Huset på genbrugspladsen Ved Fjorden, hvor tønden står, blev spærret af straks efter alarmen kort før klokken 13.30.
Da bomberydderne kom, blev hele pladsen spærret af, mens tønden med fyrværkeriet blev bortsprængt. Klokken 17.30 var det hele overstået.
Den bulede tønde skyldes formentlig, at fyrværkeriet i den er blevet fugtigt, så der er sket en kemisk reaktion, hvorved trykket i tønden er vokset, forklarer vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde