Gadehandlere har solgt flere kilo kokain
Med aflytninger og andre metoder mener politiet i København at have afsløret en gruppe mænd, der har handlet kokain på Vesterbro i København.
I løbet af fem år har en 31-årig mand fra Gambia solgt mindst to kilo kokain, lyder det i politiets sigtelse. Og han har haft et betydeligt vederlag ved salget til en større kundekreds, hedder det videre.
I et grundlovsforhør tirsdag blev han varetægtsfængslet i fire uger. I de seneste dage er tre andre mænd, der også er fra Gambia, ligeledes blevet fængslet.
- Vi vil gerne vise beboerne på Vesterbro, at vi gør noget ved problemet, siger politikommissær Bjarne Christensen fra Station City.
- De har følt sig rimeligt selvsikre, siger han om de fire nu fængslede.
Mændene sigtes for at have forsynet afrikanske gadehandlerne, der har opereret ved Helgolandsgade, Viktoriagade og Abel Cathrines Gade, med kokain.
/ritzau/
I fem år skal en 31-årig gambier have solgt kokain til sine kontakter på Vesterbro i København. Fire mænd er fængslet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned