En gaderøver stak sit 50-årige offer syv gange med kniv i armen og brystet, da han sent tirsdag aften overfaldt ham på en sti i Høje Taastrup.
Offeret forsvarede sig bravt ved at slå ud med en sixpack øl, men til sidst lykkedes det alligevel gerningsmanden at stikke af med mandens mobiltelefon.
Den 50-årige har forklaret politiet, at han var på vej hjem ad stien ved bebyggelsen Saksen efter at have handlet i stationskiosken.
Da han stoppede op for at se på noget renoveringsarbejde, blev han pludseligt overfaldet af en mand på 20-25 år i grå hættetrøje.
Til trods for de mange knivstik, kunne offeret selv gå hjem og derfra slå alarm.
Han blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalets traumecenter, men hans tilstand er nu stabil ifølge politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker