En 28-årig mand fra Odense krævede natten til lørdag at blive anholdt af politiet, og da to betjente ikke ville anholde ham, stak han den ene betjent en lussing. Så fik han sit ønske opfyldt, skriver tv2fyn.dk.
Politiet var blevet kaldt ud til Restaurant Fuglsang i Næsby uden for Odense, fordi den 28-årige nægtede at forlade stedet.
Da politiet kom, forklarede manden, at han var efterlyst i en gældssag, og at hans økonomiske problemer var så store, at han frivilligt ville lade sig anholde. Da fogedretten er lukket i weekenden, ønskede politiet imidlertid ikke at anholde ham.
Men da han slog en betjent i ansigtet, blev han anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker