Gæster mistænkt: 150 nøgler stjålet fra kro

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Der har været indbrud på Marielyst Kro, og tyvene tog flere ting med sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten mellem torsdag og fredag har der været indbrud på Marielyst Kro, det tidligere Nørrevang.

Tyve har brudt en dør op til kontoret, hvor man har stjålet penge og 150 nøgler. Desuden er der taget spiritus fra baren og mad fra en fryser.

Politiet har mistanke til nogle gæster, der om aftenen sad udenfor hotellet.