Fem års fængsel og en enkeltbillet ud af landet.
Det blev resultatet for den 30-årige gambier Hydara Sherif, da Retten i Hillerød tirsdag idømte ham en såkaldt strafdom for handel med et kilo kokain.
Den gambiske mand var i forvejen udvist af Danmark, så ifølge politiadvokat Niels Vejlby var der ikke så meget at rafle om.
- Han var allerede udvist for bestandigt for narkokriminalitet i 2006, så det var vanskeligt at komme uden om en udvisning, siger han.
Den dømte mand har i Danmark benyttet sig af flere forskellige identiteter, hvilket gav et farceagtigt forløb i retten, da manden kom til at blande sine identiteter sammen.
- Han havde mildest talt lidt vanskeligt ved at finde ud af, hvornår han egentlig var født, siger Niels Vejlby.
Sagen mod gambieren trækker ifølge politiet tråde til Frederiksværk, og to lokale pushere sidder fængslet for at have modtaget stof fra den gambiske mand og to andre leverandører.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker