Gammel vandmølle ved Vejen er helt udbrændt
Der er ikke ret mange fungerende vandmøller tilbage i Danmark, og søndag forsvandt yderligere en af slagsen.
Det drejer sig om Sønderskov Vandmølle ved Vejen, der udbrændte totalt, efter at der 17.30 indløb en brandalarm.
De lokale brandværn fra Brørup og Skodborg rykkede ud til branden, men kunne ikke redde møllen.
Ifølge vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi er brandårsagen indtil videre ukendt. Derfor skal et hold teknikere nu prøve at blive klogere på, hvordan ilden kunne få fat.
Sønderskov Mølle har eksisteret i flere hundrede år, men den udbrændte bygning er dog af nyere dato.
Mølleanlægget stoppede med at male korn i 1980 og blev i stedet sat til at producere strøm til den nærliggende gård.
Ifølge Dansk Møllerforening eksisterede der cirka 50 vandmøller i Danmark i dag, som stadig er i drift.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde