Gårdejer tog tyv på fersk gerning

En indbrudstyv valgte forkert, da han natten til lørdag brød ind på en ejendom i Krønge på Midtlolland.

Tyven var via en ulåst dør kommet ind i en ladebygning, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi Søren Østervig.
Da tyven forsøgte at bryde ind stuehuset gik husets alarm i gang.
Gårdejeren og en nabo overraskede tyven og holdt ham tilbage til politiet ankom.
 
Den anholdte tyv er en 21-årig mand fra København, som er kendt af politiet i forvejen.
Foruden sigtelsen for indbruddet kommer også en sigtelse for euforiserende stoffer, som politiet fandt i mandens lommer.

En kasse øl, en kasse sodavand og 32 kroner nåede en tyv at tage inden han blev stoppet.

Offentliggjort Sidst opdateret