Gasflaske brød i brand – nabo sprøjtede vand gennem altanen
Mandag aften gik der ild i en gasflaske under en grillaften på en altan i Nakskov. Foto: Pressefotos.dk
Pressefotos.dk
Tre brandkøretøjer blev mandag aften tilkaldt til en lejlighed på anden sal, men beboerne havde styr på det, siger indsatsleder.
I forbindelse med en grillaften på en tagterrasse på fruegade i Nakskov mandag aften gik der pludselig ild i en gasflaske. Og det begyndte efterhånden at brede sig til gulvet på terrassen også.
Lolland- Falsters Brandvæsen rykkede hurtigt ud med både autosprøjte, drejestige og tankvogn for at hjælpe, og da de nåede frem, havde beboerne stort set selv fået slukket ilden i gasflasken ved hjælp af en spand med vand.
- Og det har altså tilsyneladende haft en okay effekt, forklarer indsatsleder Lars Krygermeier.
Også underboerne var involveret og forsøgte at slukke branden nedefra med en haveslange.
- Jeg oplever, at folk virkelig er gode til selv at gøre en indsats, når der opstår en brand. Det er selvfølgelig kun i det omfang, det er muligt og sikkert for dem selv. Men folk er virkelig dygtige til at handle selv, indtil vi når frem.
Han tilføjer, at de tre køretøjer, som brandvæsenet mødte frem med, er standardudrykning, når der er tale om en brand i en etagebygning.
Flammerne nåede dog aldrig at påvirke andre boliger, og beboernes egen lejlighed fik blot en smule røg.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned