Gasflasker brændte

Foto: Birgitta Andersen

En portvagt opdagede to brændende gasflasker.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort efter klokken ni onsdag formiddag blev Lolland Falster Brandvæsen kaldt til Birketvej 13 - nærmere bestemt BM Steel i Bandholm. Her havde en portvagt opdaget, at to gasflasker brændte.

- Da vi nåede frem, havde de brændt i 20-25 minutter. Det er rigtig, rigtig farligt. Flaskerne kan eksplodere og flyve rigtig langt væk som et projektil. Så vi holder os på afstand, sagde indsatsleder Johnny Rasmussen.

Da brandvæsnet nåede frem, begyndte de med det samme at køle flaskerne ned med vand.

- Der er heldigvis ret køligt derinde i hallen, så det er til vores fordel.
Når flaskerne er slukket og kølet ned, skal de tømmes for gas lige så langsomt. Hvorfor flaskerne er brudt i brand, vides ikke.