Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt
Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
En 58-årig udenlandsk chauffør er tirsdag blevet dømt til at skulle flere år i fængsel. Tilbage i oktober blev han stoppet i Rødbyhavn med forklaringsproblemer i lasten.
Den 6. oktober sidste år ankom en lastbil til Danmark.
Den trillede af færgen i Rødbyhavn efter en sejlads fra Tyskland. Bag rattet sad en 58-årig mand fra udlandet.
Lastbilens last skulle være noget så uskyldigt som en stor mængde løg. Toldstyrelsen var dog mistænkelig over for lastbilen og chaufføren, som derfor blev hevet ind til en kontrol.
Det viste sig at være en god idé.
For efter at have undersøgt lastrummet fandt medarbejderne fra Toldstyrelsen næsten et ton hash - som altså var forsøgt skjult sammen med løg.
Fængsel og udvisning
Den 58-årige mand har siden, i næsten otte måneder, siddet varetægtsfængslet. I mellemtiden har politiets udlændingekontrol efterforsket sagen.
Tirsdag faldt der dom mod den 58-årige chauffør ved Retten i Nykøbing. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Chaufføren blev idømt fem et halvt års fængsel, mens han også blev udvist af Danmark for bestandigt.
Han valgte at udbede sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen eller ej.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde