Genåbnet natteliv giver travlhed
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Bylivet er genåbnet efter over et års nedlukning, og det begynder lige så stille at kunne ses på politiets døgnrapporter.
Lørdag kort før midnat råbte en 23-årig mand "pansersvin" efter en patrulje på Brovejen i Nykøbing nær de beværtninger, der ligger på stedet. Det resulterede i en sigtelse mod den unge mand.
Da klokken så havde passeret midnat, og lørdag blev til søndag, nærmere bestemt kort før klokken fem søndag morgen, slog en 52-årig mand på samme lokation en 40-årig kvinde med knyttet hånd i ansigtet. Dette resulterede i en sigtelse om vold.
Få minutter før denne hændelse fandt sted, nemlig klokken 4.30 søndag morgen, var der meldinger om endnu et kriminelt forhold på stedet. Her havde en kvinde modtaget knytnæveslag mod ansigtet fra en endnu ikke sigtet gerningsmand. Politiet oplyser, det leder efter den formodede gerningsmand.
En 18-årig mand fra Vordingborg blev natten til lørdag anholdt i Nykøbing. Det skete, efter at han forsøgte at stikke af, da han så en politipatrulje på Banegårdspladsen, og naturligt nok standsede politiet ham for at sikre, at alt var i orden. Da betjentene spurgte efter hans navn, afviste han at oplyse det, og han gav betjentene flere uskønne betegnelser i den forbindelse. Han blev taget med til politistationen, og her kom hans identitet for en dag. Han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen, og han blev løsladt igen efter endt afhøring.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker