Da hun havde anmeldt sagen til politiet, opsøgte manden igen offeret.
- Han benyttede sig af et åbentstående vindue og trængte ind i hendes bolig, oplyser Henrik Grove fra lokalpolitiet i Herning.
- Han bebrejdede hende, at hun havde anmeldt det, og det ender med, at han truer med at slå hende ihjel. Kvinden blev så bange for ham, at hun flygtede ud af hjemmet. Og i den lokale brugs fik hun hjælp af ekspedienten, oplyser DR Midt og Vest.
Den 17-årige dreng fik hende i sikkerhed, og dermed fik manden et nyt mål for sin vrede.
- Han står uden for og truer også den unge, så det giver endnu en sigtelse, siger Grove.
Manden er 50 år og i forvejen kendt af politiet for vold af forskellig slags.
Sigtelse om trusler mod vidne anses normalt for alvorligt i retssystemet, og tirsdag bestemte en dommer i Viborg, at han ikke længere må være på fri fod.
Manden er blevet varetægtsfængslet indtil 8. juni, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde