Gerningsmænd affyrer skud mod kiosk på Frederiksberg
Syv skud blev sent tirsdag aften affyret mod en kiosk på Godthåbsvej på Frederiksberg. Kiosken var lukket, da skyderiet fandt sted, oplyser Københavns Politi. Foto: Scanpix/Mathias Øgendal
Scanpix/Mathias Øgendal
Politiet leder efter to formodede gerningsmænd efter et skyderi på Frederiksberg sent tirsdag aften.
Syv skud blev sent tirsdag aften affyret mod en kiosk på Godthåbsvej på Frederiksberg.
Kiosken var lukket, da skyderiet fandt sted.
Det oplyser Københavns Politi.
- Klokken 23.45 får vi en anmeldelse om, at flere skud er affyret mod en kiosk. Ingen personer er kommet til skade, siger vagtchef Henrik Stormer.
Flere vidner har hørt skuddene blive affyret. Efterfølgende er to sortklædte mænd set løbe fra stedet mod Bentzonsvej.
- Gerningsmændene vurderes til at være 20-30 år. De er formentlig løbet hen til et flugtkøretøj, men det kan vi ikke slå fast endnu, siger vagtchefen.
Onsdag morgen er der fortsat ingen anholdte i sagen.
Og selv om motivet til skyderiet fortsat er ukendt, mener politiet ikke, at der er tale om bandeskyderi.
- Der er ingen indikationer på, at det skulle have tilknytning til bandekriminalitet, siger efterforskningsleder Aaron Newman.
Politiet er meget interesseret i at høre fra eventuelle vidner.
- Skyderiet er sket i et beboelsesområde, så der har været en del vidner. Der kan være nogen, vi endnu ikke har talt med, og det er vi selvfølgelig meget interesserede i, siger efterforskningslederen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker