Gerningsmænd bag bushærværk melder sig selv
I løbet af fredagen vil to unge mænd på 17 og 18 år frivilligt møde op på lokalpolitistationen i Holbæk og tage skylden for omfattende hærværk begået mod 10 busser i Holbæk i maj.
Det har de unge mænd oplyst til Midt- og Vestsjællands Politi torsdag aften, efter at politiet offentliggjorde overvågningsbilleder fra en af de hærgede busser.
Gerningsmændene lovede at møde op fredag, og de ville tage deres forældre med til afhøringen.
Politiet modtog søndag den 26. maj en anmeldelse fra en medarbejder hos Dito Bus i Holbæk om, at der var begået hærværk mod flere busser.
Busserne var blandt andet blevet raseret med pulverslukkere, og selskabets foreløbige opgørelse viser ifølge politiet, at der blev forrettet skade for 30.000 kroner.
Med henvendelsen fra de unge mænd betragter Midt- og Vestsjællands Politi sagen som opklaret.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie