Gerningsmændene til det seneste skyderi i København tog flugten på cykel, efter at de onsdag eftermiddag havde affyret mindst fire skud nær Forum.
Det oplyser Københavns Politi. Umiddelbart efter skyderiet ledte politiet ellers efter en sølvgrå Citroën C1, men den har alligevel intet med skyderiet at gøre.
- Ejeren kom selv herned, da hun hørte, at hendes bil var efterlyst, fortæller den centrale efterforskningsleder.
Den mand, som politiet formoder affyrede skuddene, beskrives som 18-20 år, sydlandsk af udseende og buttet til fedladen af bygning. Han bar knælange cowboyshorts og en mørk Adidas-trøje med striber på ærmerne samt en hvid kasket.
- Han var formentligt sammen med yderligere en person, som også var på cykel. Om ham ved vi, at han har udenlandsk udseende og bar mørkt tøj og mørk kasket, siger efterforskningslederen.
Begge mænd flygtede ifølge de foreløbige oplysning mod Rosenørns Allé.
Skyderiet fandt sted på kanten af Nørrebro nær ved både Metro-station og handelsskole. Men ingen blev ramt af de flyvende kugler. Nogle af projektilerne ramte fortovet og andre en bygning i nærheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet