Københavns Politi har anholdt en 23-årig mand af udenlandsk herkomst for at skyde en 28-årig mand - ligeledes med indvandrerbaggrund - i hovedet.
Politiet fik kort efter skudepisoden en hjælpende hånd med at finde gerningsmanden, da denne meldte sig selv på Station City.
Det oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.
- Der sker det, at han kører fra gerningsstedet i en bil. Men han kører så galt ude ved Vejlands Allé. Derfra prajer han en taxa ind til Station City, hvor han siger, at har været aktør i skyderiet, siger efterforskningslederen.
Manden blev efterfølgende anholdt og afhørt.
Skyderiet fandt sted omkring kl. 17.30 fredag ved Røde Mellemvej 7 på Amager. Området har tidligere været præget af bandeopgør.
Det 28-årige skudoffer er ved bevidsthed, men politiet har endnu ikke kendskab til motivet bag skuddet.
Ifølge ekstrabladet.dk fandt skyderiet sted foran en kiosk, hvor der angiveligt foregår en del hashhandel. Ekstrabladet.dk's mand på stedet så en mand med blod på tøjet selv gå ud til ambulancen, da den nåede frem.
Samtidig forlyder det, at manden sad i sin bil, da han blev skudt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde