En 46-årig mand ville skræmme en fem år yngre mand, da han i weekenden skød med et gevær i byen Holeby på Lolland. Det forklarede geværmanden, da han mandag blev fremstillet i et grundlovsforhør, fortæller politiadvokat John Rasmussen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
- Han er blevet varetægtsfængslet frem til den 14. september, og han kærede fængslingen, siger John Rasmussen.
Geværmanden fortalte ved mandagens grundlovsforhør, at han for nylig fik en ny kæreste. Hun er angiveligt tidligere blevet tæsket af en 41-årig mand fra Holeby, og det besluttede den 46-årige mand sig for at hævne.
Han satte sent søndag kursen mod Holeby med et haglgevær i bilen, men da han nåede frem til adressen i Holeby, stod huset tomt. Geværmanden affyrede to skud op i luften og kørte fra stedet.
Senere samme aften fik politiet anholdt manden på en adresse i Herritslev, hvor han ifølge betjentene sagde, at han ville dræbe den 41-årige mand. Det benægtede han dog under grundlovsforhøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker