Det sker yderst sjældent at forgiftning er årsag til døden i drabssager herhjemme.
Det konkluderer vicestatsobducent og speciallæge i retsmedicin fra Syddansk Universitet, Peter Mygind Leth, efter Statsadvokaten har opgivet at anklage en 53-årig kvinde for tre giftdrab.
- Jeg opgør alle drabssager i Syddanmark, og de seneste 25 år har man ikke haft et eneste giftdrab. Så det er yderst sjældent forekommende, siger han.
Den 53-årige kvinde blev mistænkt for at forgive sin mand, sin svigermor og en lejer ved hjælp af morfin. Tiltalen mod kvinden er frafaldet, fordi ligene af de tre afdøde alle er kremeret, og fordi man ved dødstidspunktet ikke gennemførte en obduktion.
- Vi tager blod, levervæv, maveindhold og urin. Hvis der ikke er blod, tager man øjenvæske. Det er det, man primært tager ud, når man laver en obduktion. Det er klart, at man skal have den slags materiale for at fastslå, om der kan være tale om en forgiftning, uddyber Peter Mygind Leth.
Selvom giftdrab er sjældent forekommende herhjemme, betyder det ikke, at uforklarlige eller mystiske dødsfald ikke undersøges via obduktion eller kemisk undersøgelse. Men det kan selvfølgelig ske, at forgiftning bliver overset.
- Hvis en afdød har sygdomsforandringer, der i forvejen kunne have medført døden, er det ikke sikkert, at man laver en kemisk undersøgelse. Vi kender også problemstillingen med narkomaner, hvor det kan være svært at bevise, om personen er død af en overdosis eller om andre har forsøgt at forgive personen, siger Peter Mygind Leth.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker