Gik agurk i Nakskov: Spyttede betjent i ansigtet
Axeltorv set fra luften i sommers. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Tre sigtelser endte det med for en 23-årig ung mand, da han befandt sig i Nakskov centrum i weekenden.
En 23-årig mand havde i weekenden mere end almindeligt svært ved at opføre sig ordentligt i centrum af Nakskov.
Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport fra weekenden.
Lørdag aften måtte politiet nemlig anholde manden og sigte ham efter ordensbekendtgørelsen, da han ikke opførte sig ordentligt, da han befandt sig på en restauration på Axeltorv i byen.
Da politiet ankom, ville han ikke oplyse, hvem han var, hvilket man ellers er forpligtet til, så han blev også sigtet efter retsplejeloven, ligesom han også fik forbud mod at komme på restauranten fremadrettet.
Men den 23-årige mand var ikke faldet ned endnu, og han valgte derfor også at spytte en betjent i ansigtet, hvilket takseres til vold, og derfor blev han udstyret med sin tredje sigtelse, denne gang for vold mod polititjenestemand.
Manden blev derfor taget med på stationen, hvor han "fik lov til at tænke over tingene nogle timer", som politiet formulerer det.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker