Gik amok på biler

En eller flere ukendte personer gik natten til søndag mellem klokken 03.00 og 04.30 amok i en hærværksrus på Kvicklys tagparkering i Nykøbing. Politiet har optaget rapport om tre biler, som alle har fået voldsomme skader.

På en sort VW Polo er alle dørene blevet sparket ind, et sidespejl er sparket af, og der er spyttet på bilen. En sølvgrå Toyota Avensis har også mærket gerningsmandens vrede, og her er to døre blevet sparket ind. En mørkegrå VW Polo er blevet ridset over det meste af bilen, der er sparket buler i samtlige døre, et sidespejl er knækket af, en indkøbsvogn har været smidt op på køleren, og der er spyttet på bilen.

Det vides ikke, om politiet vil være i stand til at fælde gerningsmanden via dna-spor fra spyttet, men uanset hvad vil lokalpolitiet i Nykøbing meget gerne høre fra folk der måtte have oplysninger i sagen.

Foto: Arkivfoto

Flere biler har fået store skader, efetr en eller flere personer natten til søndag gik amok på Kvicklys parkeringsplads.

Offentliggjort Sidst opdateret