Gik fra trafikuheld

Foto: Anders Knudsen

Måske var det et manglende kørekort, som fik bilist til at gå fra uheld.

Offentliggjort Sidst opdateret

To biler stødte tirsdag, kort før klokken 12, sammen i Sakskøbing, og den ene bilist gik derefter fra stedet.

Uheldet skete i krydset Brogade/Havnegade. Politiet fandt ret hurtigt frem til bilisten, der var gået fra uheldet.

Det var en 45-årig mand, og han havde ikke noget kørekort. Manden er blevet sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden og for ikke at være blevet på uheldsstedet.