Gik løs på forældre med økse
Foto: Det var på denne ejendom, at dramaet fandt sted tidligt søndag morgen.
En cirka 45-årig mand brød tidligt søndag morgen ind hos sine forældre på deres bopæl på Vetergårdsvej ved Horreby.
Af Peter Gade og Jesper Bøgh
Tidligt søndag morgen klokken 06.36 skete der en familietragedie på Vestergårdsvej ved Horreby. En mand på cirka 45 år brød ind i sine forældres hjem, hvor han gik løs på dem med en økse. Begge forældrene, der er cirka 68 år er kommet til skade ved overfaldet, men ingen af dem er i livsfare.
Ifølge vagtchef Tom Stysiek, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, skaffede manden sig adgang til forældrenes soveværelse ved at smadre ruden til ved stuehuset, gik ind i rummet og angreb det sovende forældrepar med en økse.
Det lykkedes imidlertid de to at afværge angrebet og det lykkedes faren, at overmande sin søn og kontakte politiet. Indtil politiet kom lykkedes det faren at tilbageholde sin søn.
Manden blev anholdt af politiet, Han sad på adressen og ventede på ordensmagten. Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Tom Stysiek, er meget forsigtig med at udtale sig yderligere om detaljerne i sagen.
- Det er endnu for tidligt at sige noget om motivet til overfaldet, siger han.
Forældrene blev bragt til Nykøbing F. Sygehus til behandling for afværgeskrammer på hænder og arme.
Manden blev ved middagstid søndag fremstillet i lukket grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet indtil 9. november sigtet for forsøg på dobbelt manddrab.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde