GJORDE LILLE PIGE UTRYG: NU HAR POLITIET FUNDET MANDEN

Arkivfoto: Anders Knudsen

Politiet har nu identificeret den mand, der mandag eftermiddag skabte utryghed hos en lille pige i Nørre Alslev.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Folketidende tidligere på ugen fortalte, modtog politiet i mandags en anmeldelse om, at en mand på knallert havde kontaktet en lille pige på åben gade i Nørre Alslev og forsøgt at få hende til at køre med sig.

Efterfølgende har Folketidende også talt med et vidne, som overværede episoden, og som pigen søgte tilflugt hos.

Sent onsdag eftermiddag kunne lokalpolitiet i Guldborgsund Kommune så oplyse på dets facebookside, at man har fundet frem til manden og fået en forklaring fra ham. Det er ikke politiets vurdering, at manden havde onde hensigter, skriver politiet i opslaget, og derfor foretager man sig ikke yderligere i sagen.