Glat motorvej: Lastbilchauffør slynget ud af forruden
En lastbilchauffør er slynget ud af forruden ved en trafikulykke på Sydmotorvejen ved Køge tirsdag, hvor han ramte autoværnet på grund af glat føre.
Den 36-årige chauffør er nu fløjet på Rigshospitalets Traumecenter men er uden for livsfare, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Han rammer autoværnet og bliver slynget ud af forruden. Han var ved bevidsthed og kunne selv give sine oplysninger, siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner til Ritzau.
Politiet fik meldingen om ulykken nær Køge i retning mod Farø klokken 9.28. Årsagen er det glatte føre, og flere er kørt galt på strækningen.
- Der er meget glat, og der er netop sket en ny ulykke, hvor en kvinde er væltet rundt i en personbil. Så vi opfordrer folk til at køre meget forsigtigt, fortæller Simon Schwaner.
Der er i øjeblikket et større rednings- og oprydningsarbejde i gang på motorvejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde