GNIST FRA BIL ANTÆNDTE RABAT OG BIL
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Medtrafikanter gjorde chauffør opmærksom på, at hans bil brændte.
HOLEBY: Sydmotorvejen - fra Rødby mod Sakskøbing mellem afkørsel 49 Holeby - og rasteplads Håred, var fredag ved middagstid spærret en god halv time grundet en brand i rabatten.
Meldingen om branden kom kort før klokken 12, hvor der både blev meldt om brand i en bil og brand i rabatten.
- En udenlandsk VW Transporter på vej sydover havde tilsyneladende problemer med undervognen, hvor der åbenbart var sprunget en gnist, som har antændt rabatten og også udviklet en mindre brand under bilen, fortæller indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen, Jesper Pedersen.
- Chaufføren på transporteren havde ikke selv bemærket branden under hans bil, men forsatte ud ad motorvejen. Medtrafikanter gjorde ham dog opmærksom på faren, og han fik stoppet bilen, hvorefter han selv slukkede branden under bilen.
- Vi koncentrerede os om at slukke branden i rabatten, som var overraskende voldsom, når man tænker på, at vi faktisk har fået lidt regn i denne uge. Men det er altså meget tørt derude, siger indsatslederen.
Slukningsarbejdet var slut efter en lille times arbejde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned