Den seksårige politihund Kayo, der er et af de første dødsofre af sin art i dansk kriminalhistorie, er meget savnet af sin ejer.
Det kom frem i byretten i Århus onsdag.
Her fortalte den midaldrende hundefører, hvordan han mistede sin politihund i forbindelse med anholdelse af tre bankrøvere for et år siden.
- Han kom jo i hjemmet, lige efter mine børn var blevet store, fortalte betjenten grådkvalt, da han blev spurgt om sit forhold til hunden og hvor længe, han havde haft den.
Kayo er blevet det mest kendte offer i forbindelse med bankrøveriet, hvor tre litauere i august i fjor røvede en bank i det nordlige Århus.
Under flugten blev politihunden offer for røvernes kugler. Og en af røverne er tiltalt for groft hærværk ved at nedskyde hunden. Hunde betragtes som politifolks arbejdsredskab.
Under vidneafhøringen af hundeføreren opstod der tvivl ved udpegningen af en mulig gerningsmand til de dræbende skud.
Det står dog ret klart, at en af tre tiltalte litauere og bankrøvere i alderen 28 til 33 år skød Kayo med en ni-millimeter gammel russisk signalpistol.
Den omkring 50-årige hundefører forklarede, at han havde opdrættet politihunden Kayo, fra han fik den kun cirka otte uger gammel.
- Havde du et særligt forhold til hunden, spurgte anklageren.
Kort pause.
- Han kom jo lige efter mine børn, sagde hundeføreren grådkvalt.
Det tager fire-fem år at opdrætte en hund som Kayo til politihund, forklarede hundeføreren.
Der er procedure om skyldsspørgsmålet i røverisagen onsdag, men det er uvist, om skyldig-kendelsen kommer samme dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde