Granat på havnen i Aarhus var helt ufarlig
Rullemarie måtte torsdag eftermiddag transporteres fra Skive til Aarhus, da bygningsarbejdere var stødt på en granatlignende genstand i forbindelse med byggeriet af den nye letbane på havnen i Aarhus.
Der var imidlertid ingen dramatik, fortæller Jens Rønberg, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
- Den var så ufarlig, at EOD (Ammunitionsredningstjenesten, red.) samlede den op med hænderne og kørte væk med den.
- De kunne se, at der ikke sad en tændsats i den. Det var en mortergranat fra Anden Verdenskrig, siger vagtchefen.
Ammunitionsredningstjenesten havde da også orienteret politiet i Aarhus om, at der næppe var fare for, at granaten ville eksplodere.
- Vi er dernede og passe på, men så længe man ikke rører noget, skulle der ikke være nogen fare. Det er ikke sådan, at der er spærret et stort område af, sagde Jens Rønberg torsdag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde