Gravede bil ned på Falster
Modelfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En sag om forsikringssvindel gravet op på Nordfalster.
En tidligere ansat i et vagtselskab er blevet sigtet for at have gravet en bil ned på en ejendom på Nordfalster.
I en dokumentar hos TV2 fortæller den tidligere ansatte, at han i april 2016 fik besked på af chefen i vagtformaet, som i følge Folketidendes oplysninger, er hjemmehørende i Køge-området, at grave bilen ned på ejendommen på Falster, som vagtfirmaet ejer. Den tidligere ansatte fortæller til TV2, at han sørgede for nedgravningen.
Ejendommer ligger i følge Folketidens oplysninger i området ved Øster Kippinge.
- Jeg lånte naboens gravemaskine, og så gravede jeg et hul på fire gange fem meter. Derefter skubbede jeg bilen ned, moste den med grabben og dækkede den til med jord, fortæller den tidligere ansatte i TV2 dokumentaren. Bilen blev derefter meldt stjålet.
Den ansatte ragede uklar med ejeren af vagtfirmaet i starten af 2017 og blev fyret fra sit job. Efterfølgende meldte han sagen til politiet.
I dokumentaren fortælles historien om den nedgravede bil, som en case i forbindelse med forsikringsselskaberne herhjemme oplever mere og mere svindel i forsikringssager. Men samtidigt holder igen med politianmeldelse af sagerne, da det opleves at politiet ikke prioriterer sagerne.
Politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver beklager i dokumentaren, at forsikringsselskabet er stoppet med at anmelde svindel:
- Det, synes jeg, er et rigtigt dårligt træk af forsikringsselskabet. Jeg vil gerne slå fast, at efterforskning af straffelovsovertrædelser også med forsikringsbedragerier, det er en politimæssig opgave.
Han slår samtidigt fast, at et øget pres på politiet nødvendiggør at der prioriteres i sager.
Chefen i vagtfirmet udtaler til TV2, at han mener det er tidligere ansatte, som har et ønske om at skade hans virksomhed.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde