En gravid kvinde blev slået i jorden og fik tre hårde spark i maven under et brutalt gaderøveri.
Det var mandag aften, at den 30-årige kvinde stod og ventede ved et busstoppested på Novembervej i Gladsaxe. Hun lagde mærke til en ung mand på 16-18 år, der opførte sig påfaldende ved flere gange at gå frem og tilbage over vejen.
Pludseligt langede han kvinden tre knytnæveslag og trak hende ned på jorden. Selv om hun er synlig gravid, sparkede han hende i maven, mens han råbte, at hun skulle give ham sin taske.
Med tasken som det sølle udbytte stak manden af mod Mørkhøjvej.
Han beskrives som afrikansk af udseende, men dansktalende. Han var i lysegrå hue, mørkegrå jakke og blå jeans med sokkerne op over buksebenene. Desuden havde han en blå rygsæk på.
Kvinden er nu indlagt til observation med kraftige smerter i maven.
Vidner, der har set røveren eller fundet tasken, bedes henvende sig til lokalpolitiet i Gladsaxe. Tasken er i plastiklæder og med en tynd rem.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker