Retten i Grønland idømte fredag 20 Greenpeace-aktivister bøder, fordi de i sommer kravlede op på den skotske boreplatform Leiv Eiriksson i Baffinbugten ved Grønlands vestkyst.
Boreplatformen ejes af olieselskabet Cairn Energy, der borer efter olie i den arktiske undergrund.
Aktivisterne mener, at boringerne er risikable for miljøet, og de ønskede med aktionen at presse Cairn til at offentliggøre en beredskabsplan for eventuelle olieudslip i det sårbare område.
Retten fandt alle aktivisterne skyldige i ulovlig indtrængen. De 18 blev yderligere dømt for at have overtrådt et myndighedspåbud om en sikkerhedszone ved anlægget.
Denne del af tiltalen slap to af aktivisterne for, da de allerede var om bord på platformen, da sikkerhedszonen blev indført. Derfor kunne de slippe med en bøde på hver 1500 kroner.
Resten af aktivisterne skal betale hver 4000 kroner, men det er væsentligt mindre end de bøder på hver 20.000 kroner, som anklageren havde forlangt.
Aktivisterne ville frifindes blandt andet med henvisning til deres ytringsfrihed.
Blandt deltagerne i aktionen var Greenpeace's internationale generalsekretær, sydafrikaneren Kumi Naidoo, der medbragte 50.000 underskrifter fra folk i hele verden, som kræver offentliggørelse af beredskabsplanerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker