Greenpeace laver aktion mod nordjysk skifergasboring
Greenpeace laver aktion mod nordjysk skifergasboring Foto: POLFOTO/René Schütze
POLFOTO/René Schütze
Aktivister er kravlet op i boretårn ved Dybvad, hvor Danmarks første prøveboring efter skifergas skal udføres.
Miljøorganisationen Greenpeace har mandag morgen indledt en aktion ved Dybvad i Nordjylland, hvor det franske energiselskab Total efter planen skal foretage Danmarks første prøveboring efter skifergas.
Det oplyser Greenpeace i en pressemeddelelse.
- 21 Greenpeace-aktivister har netop krydset hegnet til borepladsen i Dybvad. Fire af dem er klatret til tops i boretårnet, der er lige ved at være klar til at bore.
- De trænede klatrere befinder sig nu i cirka 25 meters højde for at bremse Total i den sidste vitale opsætning af tårnet for at sende en kraftig appel til de politiske beslutningstagere, hedder det i en pressemeddelelse fra Greenpeace ved sekstiden.
Nordjyllands Politi bekræfter over for Ritzau, at det er på vej til stedet, og at det har modtaget en anmeldelse om, at nogle personer har lænket sig til boretårnet.
Aktivisterne har ifølge eget udsagn placeret et banner i tårnet med teksten "Stop Fracking", der er navnet på den omstridte metode, der anvendes til at udvinde skifergas.
Hydraulisk frakturering er en metode, hvor store mængder vand, sand og kemikalier sprøjtes ned i undergrunden for at frigøre gassen fra skiferlagene.
- Aktivisterne har planer om at blive længe, og deres fredelige protest slutter sig til de mange lokale demonstrationer og blokader, der har sat Dybvad og skifergassen på det miljøpolitiske Danmarkskort, skriver Greenpeace i pressemeddelelsen.
Mange lokale indbyggere har protesteret over Frederikshavn Kommunes beslutning om at give Total tilladelse til prøveboringen.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har siden besluttet, at en eventuel efterforskning af skifergas med frakturering ikke længere skal afgøres af kommunen, men af Miljøministeriet.
Det var den tidligere VK-regering, som i 2010 gav det franske olieselskab og statens egen Nordsøfonden tilladelser til at efterforske og indvinde skifergas i 40 danske kommuner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde