Løsladelsen af de fire aktivister er resultat af en byttehandel. Miljøorganisationen Greenpeace har udleveret navnene på fem deltagere i happeningen ved Christiansborg Slot, og til gengæld sætter politiet de fire på fri fod.
- De fire modige kolleger har tilbragt mange lange nætter inklusiv jul og nytår væk fra ægtefæller og børn, fordi politiet mistede hovedet, siger Greenpeaces internationale generalsekretær, Kumi Naidoo, i en pressemeddelelse.
- Indespærringen af disse fire fredelige aktivister har bare bidraget til Danmarks dårlige rygte i udlandet oven på den totale fiasko på topmødet i december, fortsætter Numi Naidoo.
Københavns Politi fik blandt andet navnene på de tre chauffører, der kørte det gallaudklædte par op til slottet. I en af bilernes forrude stod "Greenpeace Delegation", men alligevel anede politiet ikke uråd.
Organisationens nordiske generalsekretær, Mads Flarup Christensen, har måttet undvære sin norske hustru siden 17. december, da hun blev anholdt på slottet.
Christensen siger, at det internationale pres mod Danmark har båret frugt.
Politiet havde egentlig anholdt arrangøren af happeningen, Dimitri Litvinov, der arbejder for Greenpeace i norden, men en anklager løslod ham.
De fire løsladte er: Juan Lopez de Uralde, 46, og generalsekretær i Greenpeace Spanien, norske Nora Christiansen på 34, hollandske Joris Thijssen, 30, og schweizeren Christian Schmutz, 37.
Uralde har ifølge spanske medier fortalt sin hustru og bror, der har besøgt ham i fængslet, at han er blevet behandlet som en hund i Vestre Fængsel.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde